Hvor meget skal børn spise?

“Hvor meget mad skal man give børnene” er ofte noget forældre kan blive i tvivl om. Og der er bare ikke nogen bestemte mængder man kan navigere efter. De skal spise til de ikke vil spise mere. Små børn og babyer er så gode til at mærke sult og mæthed og det er vigtigt at vi selv lader dem styre det så den evne bliver bibeholdt.

På billedet ses 4 måltider og alle 4 måltider er helt normale og også hvis de spiser mindre eller mere end på billederne. Børn er forskellige og spiser forskelligt. Nogle har brug for meget mad og andre har brug for mindre.

Der kan kan også være perioder hvor barnet spiser mere eller mindre, fx. hvis de er i gang med at tage et vækst spring, ikke vokser så meget, der er andre ting der er mere fokus på eller barnet bruger energi på at udvikle sig osv.

Det kan også være forskelligt hvornår på dagen der spises lidt eller meget, fx. nogle kan ikke spise så meget om morgenen fordi de stadig er trætte, nogle spiser ikke så meget til aften fordi de her bearbejder dagens indtryk osv.

Det vigtigste er at lytte til sit barn og ikke sammenligne.

Giv mere mad hvis barnet vil have mere og lyt til når de er “tak for mad”, de skal nok vise “tak for mad” på et tidspunkt, selvom man tænker “du har godt nok spist meget”, men barnet har brug for mad lige der og regulerer ved at spise mindre mad på et andet tidspunkt.

Tilbyd gerne barnet flere måltider i løbet af dagen, gerne op mod de 5-6 måltider ved 9-12 måneders alderen. Ligesom os har vores system bedst af flere mindre måltider. Derudover er deres maver også bare små, men deres kroppe har brug for energi hele dagen, og ved at give flere måltider kan de få tanket op med det de har brug for.

Hav fokus på at barnet er færdigt med at spise og ikke om de er mætte. Det er nemlig også helt okay at være “tak for mad” fordi man ikke kan rumme at sidde ved bordet længere eller andet. Der kommer endnu et måltid 2-3 timer efter hvor barnet måske bedre kan rumme det og de skal nok få den næring de har brug for. Hav altid gerne 1-3 safefood med ved bordet, så der er noget mad de er trygge ved og kan spise hvis der ikke er overskud til den “nye” mad.

Del på de sociale medier
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest

Se lignende indlæg

BLW eller Mos og Grød?

I manges øjne findes der kun to måder at starte mad op på, BLW (Baby-Led Weaning, babystyret-mad-tilvænning) eller mos og grød. Men er det så skarpt delt op og er der så strenge regler om metoden som man hører og hvad går de forskellige metoder

Antal af måltider

Hvor mange måltider skal man give sit barn? Det er et af de spørgsmål jeg ofte får. Og jeg kan godt forstå det. Hele det med at prøve at skabe en balance mellem lur, mad, stimulering og nær kontakt, kan være lidt af en udfordring. Især i starten hvor søvn stadig fylder en del og måltiderne godt kan tage lang tid.

Opbevaring på køl og frys

Det er så dejligt at kunne food preppe lidt, så man har mad til flere dage og kan tage det frem fra køleskabet eller fra fryseren, især på de dage hvor overskuddet bare ikke er der. For at undgå bakterier skal maden fryses eller sættes

Frugt

Frisk frugt kan gives allerede som noget af det første, det handler bare om at servere det på den rigtige måde. Til de helt små kan man blende eller mase blød frugt med en gaffel. Server det som en lille smagsprøve eller top grøden med