Det er så dejligt at kunne food preppe lidt, så man har mad til flere dage og kan tage det frem fra køleskabet eller fra fryseren, især på de dage hvor overskuddet bare ikke er der.
For at undgå bakterier skal maden fryses eller sættes på køl hurtigst muligt. Tag det fra der skal serveres og få resten pakket ned og på køl eller frys.
Mad der er blevet spist direkte af, er mad som fx. mos hvor skeen kommer ind i munden og ned i mosen igen. Eller grød hvor barnet har brugt fingrene til at spise med. Det er derfor en god ide kun at tage lidt ad gangen hen i skålen der bliver spist fra, på denne måde undgår man mindst muligt madspild. De små maver er mere sarte end vores og kan ikke på samme måde klare de mikroorganismer der vil formere sig ved henstand.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at mad til små kan fryses ca. 1 måned. Fødevarestyrelsen anbefaler generelt at mad kan fryses max. 3 måneder.
Man kan godt fryse mad med modermælkserstatning (MME) i, grunden til at man ikke anbefaler det til sutteflaske er at fedtet i modermælkserstatningen kan skille og gøre smag og konsistens ubehagelig for de små. Ved for høje temperaturer kan modermælkserstatningen miste nogle næringsstoffer, men der vil stadig være næring tilbage.
Når man skal tø sin mad fra frost, om det så er mos eller pandekager, kan man sagtens tage det direkte fra frost og putte i mikroovnen og give lidt ad gangen til maden er lun/varm. Man kan også sagtens tø maden i køleskabet.
Fødevarer der kommer fra frost, som bær, frugt, grøntsager og kød kan sagtens fryses igen i retter, det er bare vigtigt at det har været oppe og koge eller få høje grader først, også kaldet varmebehandlet.
Det er vigtigt at sikre sig at de beholdere man bruger til opbevaring af mad er godkendt til det. Symbolet som betyder de kan tåle frys kan være erstattet med et symbol hvor der er angivet hvor mange plus og minus grader beholderen er godkendt til