PEANUTBUTTER-BANAN PANDEKAGER

Fluffy små lækre pandekager med lidt ekstra næring i. I denne pandekage får du den lækre kombination af banan og peanutbutter. Og så er de fulde af protein, fibre, vitaminer og mineraler, samt sunde umættede fedtstoffer. De bliver rigtig lækre med mandelmel i, men det kan sagtens skiftes ud med blendede havregryn eller hvedemel. Hvis det er første gang der bruges peanutbutter er det en god ide at give en lille smagsprøve for at holde øje med eventuel allergi.

Antal: 12-15 stk alt efter størrelse

Alder: Kan spises fra 6 måneder

Opbevaring: På køl eller frys

  • 1 moden banan
  • 2 spsk peanutbutter
  • 1 spsk olie
  • 1 æg
  • 40 g mandelmel (Eller mandler hakket til mel)
  • 3 spsk vand eller mælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vanilje
  • Fedtstof til panden

Put alle ingredienser i en minihakker/blender og blend til dejen er ensformig blød.

Varm en pande op til middelvarme med fedtstof og lav små pandekager.

De må ikke få for høj varme da de bliver hurtigt mørke og sørg for at de er gennem tilberedt.

Vend pandekagerne forsigtigt.

Del på de sociale medier
Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest

Andre opskrifter

Sødkartoffeldeller

Grøntsagsdeller er et rigtig godt alternativ til de sædvanlige frikadeller. De her med sødkartoffel er så lækre og bløde, og hvis du bager dem i ovnen kommer der ikke en hård skorpe på og derfor nemmere for de helt små at spise.

Blomkålsmuffins

De her blomkålsmuffins er både luftige, bløde og saftige.
Man kan tilføje de krydderier man ønsker, fx. paprika, tørret basilikum eller karry. Man kan også tilføje kød som fx. skinkestrimler.

DADELKUGLER

Mums de smager godt de her.
Jeg når ofte at få spist halvdelen inden Sia får fornøjelsen af dem.
En sundere snack som også sagtens kan gives med i madpakken.

FRENCH TOAST VAFLER

French toast er bare en lækker spise, og nu kan du altså lave dem på verdens nemmeste måde. Nemlig som vafler.
Vafler er også rigtig gode at sidde med for de helt små.
Gør det rigtig lækkert og server dem med fx lidt blåbærmos til og en lille klat flødeskum til de lidt ældre.